AB SENIORBO NØRREMARKEN

Velkommen til AB Seniorbo Nørremarken




Velkommen til AB Seniorbo Nørremarken, Vejle

Om AB Seniorbo Nørremarken

 

I 2001 blev der stiftet en privat andelsboligforening på Nørremarken i Vejle af en flok seniorer, der ønskede at flytte ind i mindre boliger med små terrasser og mindre udenomsarealer.

Vejle Kommune tilbød, at andelsboligforeningen kunne erhverve et passende areal i bunden af Hjortevej mod at fjerne den gamle direktørvilla fra Vejle Dampvæveri, som kommunen tidligere havde købt.

Arealet ligger i et grønt område, som gennem et stisystem og en tunnel under Horsensvej nemt giver adgang til Nørremarkskirken, til indkøbsmuligheder og bybusser, der hurtigt og let bringer passagerer ned i Vejle centrum. 

Husene er opført syd for Horsensvej med gåafstand til Nørreskoven, til Skyttehuset og Vejle fjord. Der er f.eks. kun 20 minutter til fods til Nørretorv. Ved Vejle Stadion er der desuden atletik- og tennisbaner til de aktive.

I 2002 blev der opført 9 ældrevenlige huse med carport på arealet. Der blev opført 6 huse på 115 m2 og 3 huse på 94 m2. Desuden er der et par beplantede fællesarealer og gæsteparkeringsplads, som vedligeholdes i fællesskab af andelshaverne.

Vi gør opmærksom på, at andelen på husene på 115m2 fortrinsvis er beregnet til et par.     

A/B Seniorbo Nørremarken Vejle er i dag en forening, hvis andele fortrinsvis er tiltænkt seniorer, gerne på 60+. De store huse er beregnet til par. Det er en økonomisk sund andelsforening med fastforrentede lån, hvor der løbende foretages forbedringer i boligerne og på udearealerne, så det hele fremstår i pæn stand. 

Foreningen bliver drevet af en bestyrelse, som  bliver valgt  mellem foreningens medlemmer på en generalforsamling hvert år. Desuden afholdes der møder med beboerne, når der er vigtige ting at drøfte. Vi holder øje med hinanden (på den gode måde) og ser efter hinandens huse ved fravær, hvis det er aftalt.

Foreningen har en interesseliste til ledige boliger, som ikke er en venteliste. Der er derved ingen, der har fortrinsret til en bolig, men bestyrelsen kan i stedet vælge mellem interesserede kandidater på baggrund af de saglige kriterier, foreningen har fastsat.



AB Seniorbo Nørremarken, Hjortevej, 7100 Vejle - abseniorbo@outlook.dk


Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk